I 800-tallet indvandrede magyarske stammer til vest fra det nuværende Rusland. Nogle af disse slog sig ned mellem Donau og Tisza. Stammerne blev forenet i et rige af Stefan I, år 1001. Rigets storhedstid var i 1300- og 1400-tallet, og mange tyskere slog sig også ned her. I 1500-tallet blev størstedelen af Ungarn efter slaget ved Mohács erobret af det ottomanske rige. Samtidig arvede huset Habsburg den ungarske kongekrone, og Ungarn kom derfor i union med Østrig. I 1600-tallet blev tyrkerne drevet tilbage og landet blev generobret. I 1867 blev fælleskabet mellem kejserriget Østrig og kongedømmet Ungarn formaliseret, og det såkaldte kejserlige og kongelige monarki, eller dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn, opstod. Drabet på den østrigsk-ungarske tronfølger Franz Ferdinand i Sarajevo i 1914 førte til udbruddet på 1. verdenskrig, som landet tabte, hvilket førte til at det gik i opløsning, og Ungarn blev adskilt fra Østrig. Efter krigen forsøgte kommunisten Béla Kun at gribe magten, men blev styrtet af modrevolutionære styrker ledet af Miklós Horthy med hjælp fra rumænske antikommunister. Ungarns parlament proklamerede landet som monarki, men den eksilerede ungarske konge (og østrigske kejser) fik dog aldrig tronen tilbage, trods flere forsøg, da sejrherrerne fra første verdenskrig lagde stærkt pres på Ungarn for at forhindre det. I stedet blev Horthy udnævnt til rigsforstander på ubestemt tid. Ungarn mistede to tredjedele af sit territorium efter 1. verdenskrig; noget som fremdeles præger landets politiske liv. Nationalistiske kræfter kræver de tabte territorier tilbage.

Landet deltog i 2. verdenskrig på tysk side, og blev efter krigen erobret af Sovjet, som indsatte et marionetregime som styrede landet diktatorisk frem til Sovjetunionens sammenbrud i 1989. Et oprør som brød ud i 1956 blev slået ned af sovjetiske tropper.