Finlands næsten 700 års fællesskab med det svenske kongedømme begyndte i 1154 med introduktionen af kristendommen af den svenske kong Erik. Svensk blev det dominerende sprog i overklassen og i administrationen. Efter udgivelsen af det finske nationale epos Kalevala og en efterfølgende finsk nationalisme i det 19. århundrede afløstes svensk af finsk også i administrationen.

I 1809 blev Finland erobret af zar Alexander 1. og blev derefter et selvstændigt storfyrstendømme i personalunion med det russiske imperium med bl.a. egne frimærker og møntfod, den finske mark indtil slutningen af 1917. Den 6. december 1917, kort efter den russiske revolution erklærede Finland sig selvstændig. I 1918 oplevede landet en kort og meget bitter borgerkrig som prægede landet i årene derefter. Under 2. verdenskrig kæmpede Finland mod Sovjetunionen to gange: Første gang i Vinterkrigen 1939-40 og igen i Fortsættelseskrigen i 1941-44. Den sidste krig blev efterfulgt af Laplandskrigen i 1944-45, hvor Finland kæmpede mod de tyske styrker i Nordfinland.