Bahrains økonomi er baseret på eksport af olie.

Hovedøen er kendt for et meget stort antal gravhøje, ca. 100.000, men før 1950'erne var ingen spor af oldtidsbebyggelse fundet. Udgravninger viste dog at der for 4.000 år siden fandtes en by, der var hovedstad for riget Dilmun. Byen blev grundlagt omkring 2.200 f.Kr. og var knudepunkt for handlen mellem Mesopotamien, Sydarabien og Indien med varer som elfenben, ægte perler, halvædelsten, lapis lazuli, kostbare træsorter og kobber. Det mest bemærkelsesværdige fund fra tiden er templet ved den nordvestlige landsby Barbar. Små segl med dyre og menneskemotiver er også fundet. Andre fund har kileskrift der omtaler guden Inzak, og dette anses som et bevis på at kulturen på Bahrain var den Dilmun-kultur der er omtalt i mesopotamiske kilder. De mesopotamiske kilder forbinder Dilmun med historier der har tilknytning til Første Mosebog: slangen og de forbudne frugter, syndfloden og Paradisets Have